OM MIG


Jeg er socialrådgiver, uddannet i 1975 fra Den Sociale Højskole i Århus. Jeg har Årskursus for socialrådgivere i Århus 1987, og overbygningsuddannelsen i socialt arbejdes forsknings- og evalueringsmetoder ved Årskursus i Århus 1989/90.

Jeg har tidligere været beskæftiget en årrække i det kommunale system, bl.a. i Århus kommune som hjemme hos’er, i Den sociale Døgnvagt og som handicaprådgiver.

Jeg var i 1989-91 projektleder på et forældrerådgivningsprojekt på døgninstitutionen Birkebakken i Århus.

Herefter var jeg ansat i Gigtforeningen i 5 år, og i Spastikerforeningen i 8 år.

Jeg har som en del af/ sideløbende med mit arbejde, undervist i mange år samt været kursusleder på uddannelsessteder, i brugerorganisationer og i kommuner.

Sammen med Kelvin Nielsen skriver jeg Menneske, handicap og sociale tilbud, en lærebog for pædagogstuderende m.fl. Den udkom i 2011 i 6. reviderede udgave.

Siden 2002 har jeg været forfatter ved Kommuneinformations Netinfoserie (NIS)

Fra efteråret 2005 har jeg været selvstændig konsulent og underviser på handicapområdet.